Byens spejdere ledte an ved den traditionelle Kyndelmisse i kirken

posted 2 Feb 2012, 11:40 by Niels Jensen   [ updated 2 Feb 2012, 23:11 ]
I bogstaveligste forstand ledte byen spejdere ved den traditionelle kyndelmisse gudstjeneste i Slangerup Kirke. Først gik de i bidende kulde i fakeloptog fra Slangerups nyeste supermarked SuperBrugsen til byens store gamle kirke. Dernæst dannede de fakelbærende spejdere espalier for kirkegængerne foran kirkens våbenhus. Og endelig udgjorde de et væsentligt element i lysvandringen rundt i kirkens hovedskib under aftenens gudstjenste, som sognepræst Caja Winterø stod for. 
Kyndelmisse gudstjenesten i vor kirke er meget traditionsbundet og varierer kun lidt fra år til år. Således starter vi altid med at synge Ingemann's salme "Lysets engel går med glans" (Vidste du forresten, at Ingemann's hustru har malet et af de malerier, som har siddet i alteret i kirken, og at dette maleri i dag kan ses på orgelloftet?). Gudstjenestens formelle del består af to korte tekstlæsninger og en kort prædiken - af hensyn til de mange yngre mennesker i kirken. Lige så traditionelt synger kirkens sanger "Simeons lovsang" efter prædiken. Også ganske traditionelt synger vi under lysvandringen først Grundtvig "Dejlig er den himmel blå", dernæst endnu en af Grundtvigs salmer "Skyerne gråner, og løvet falder", og til sidst Brorsons "Her vil ties, her vil bies". Efter lysvandringen er der ligeså traditionelt Fadervor og velsignelse inden vi til slut synger Ingemanns "Dejlig er jorden". I år var der imidlertid en lille ændring. I sang vi Fadervor på en melodi fra Trinidad, og hvor var det smukt.
Efter vi har fået vort nye sognehus kunne det være smukt med endnu en lille ændring: Hvad med at synge "Dejlig er jorden" mens alle forlader kirken på samme måde, som når vi starter lysvandringen - og man fortsætter med at synge mens man spadserer over kirkegården til det nye sognehus? Jeg tror, at det vil være en rigtig smuk oplevelse for alle! 
Comments