Høstgudstjeneste og høstfrokost

posted 11 Sep 2011, 11:42 by Niels Jensen   [ updated 11 Sep 2011, 12:09 ]
I dag hvor det meste af verden mindedes terrorangrebene på WTC i New York og Pentagon i Washington en tirsdag formiddag for ti år siden (Også en dag hvor krisne mennesker hjalp alle, som havde behov for hjælp, som de mange lastbilchauffører, som holdt i kø på highway 402 nord for byen Sarnia. En kø, som inden grænserne blev åbnet igen var vokset til mere end 50 km!), havde vi i Slangerup Kirke valgt at fejre Guds gaver ved
at pynte kirke med nogle af de gaver, som høsten i år har givet os. Menighedsrådsmedlem Jørgen Sørensen havde fremskaffet nogle baller halm og også nogle friske æg fra egen produktion lige udenfor Slangerup. Subleret med kirketjenerens indkøb i Slangerup Brugsforening resulterede det i, at kirke var flot pyntet til dagens gudstjeneste hvor 3 små børn også blev døbt. Og kirken var ganske fuld denne søndag - næste 200 sjæle.

Da vor nye sognehus, som bliver bygget i stedet for det nedrevne Kingos Minde, endnu ikke er klar til brug, så blev den efterfølgende høstfrokost til en omgang varm dansk og thailandsk mad på Restaurant Bangkok i Slangerup Gjæstgivergaard igen i år. Vært ved frokosten var menighedsrådet, og da aktivitetsudvalget havde stået for det praktiske ved arrangementet, så var det udvalgets afgående formand Jørgen Sørensen, som bød velkommen efter at Dan fra Restaurant Bangkok havde fortalt om maden. Flere at af de lidt under halvtreds medlemmer af menigheden, som havde fundet vej til frokosten, gav udtryk for at det smagte godt.
Comments