Ordinations af sognets tredje præst

posted 1 Nov 2011, 12:31 by Niels Jensen
Søndag eftermiddag var der ordination i Sct. Olai Kirke i Helsingør af cand.theol Rasmus Dreyer til den tredje præst ved Slangerup Kirke. Ordinationen blev overvejret af mange medlemmer af Rasmus familie heriblandt hans far, hans mor, hans søster, hans hustru og hans søn, som måske ikke rigtig vidste hvad der foregik. Gudstjenensten startede med at biskopen ledte ordinanterne ind i kirken, og ved denne indmarch gik Rasmus Dreyer, som man kan se forrest ved siden af biskopen. Efter ordinanterne fuldte domprovsten og præster fra de sogne og provstier i hvilke ordinanterne nu skal arbejde. 
Selv ordinantionen bestod af flere dele. Først tekstlæsninger ved flere af de deltagene præster, og dernæst biskoppens tale til ordinanterne. Disse to dele foregik på trappen til korområdet, mens selve ordianationen som bl.a. omfatter håndspålæggelse foregik omkring alteret omkranset af ordinanternes familier. Efter ordinationen kunne ordinanterne lægge de hvide kjortler og vise sig offentligt i præstekjole. Det store orgel i domkirke passer fantastisk til rummet, og lyder rigtigt flot med et kor bestående af 8 sangere. 
Efter gudstjenesten var der reception i Sct. Mariæ Kloster for ordinanterne og deres nærmeste pårørende og repræsentanter fra de forskelige menighedsråd. Biskopen fortalte, at stiftet for nogle år siden overtog klostret og i dag anvendes det til administrative og repræsentative formål. Efter sigende skulle der ikke være indeklimaproblemer.
Comments