Traditionsrig nytårsgudstjeneste i Slangerup Kirke

posted 5 Jan 2012, 00:31 by Niels Jensen   [ updated 7 Jan 2012, 05:41 ]
Ligesom vi alle skal høre dronningens nytårstale kl. 18.00 nytårsaften, så skal man selvfølgelig til nytårsgudstjeneste i Slangerup Kirke den 1. januar kl. 16.00! Uanset om der er få eller mange i kirken, så giver mørket udenfor og lyset i kirken en egen stemning. Den tekst, som prædikes over denne dag er bønnen, som det fleste af os kan udenad - Fadervor!

Eftergudstjenesten bød menighedsrådet på champagne og kransekage bagerst i kirken. I år var vi så mange, at vi ikke kunne være i sakristiet, som tidligere. Det var glædeligt. Champagnen og kransekagen var i år en gave fra Slangerup Brugsforening i forbindelse med den officielle åbning af vort nye sognehus den første søndag i advent. Den gave er vi meget taknemmelige for!

Åbning af en flaske god fransk champagne kan gøre på mange måder. På restaurant Sct. Gertrud i de gamle klosterkældre i det indre København gør de det med en sabel. Det ser ganske flot. Desværre er der ikke et menighedsrådsmedlem, som er uddannet i denne kunst. Men måske er der håb forude. Der skal jo være menighedsrådsvalg senere på året i år, og vi kunne helt klart bruge nogle nye kræfter. I stedet for en svingende sabel, så blev champagnen denne nytårsdag åbnet af en hårdsarbejdende kirketjener:
Comments