Formandens blog

Her kan du læse formandens synspunkter om løst og fast i det kirkelige system. Du må meget gerne kommenterer indlæggene. Jeg kan ikke love at svare hurtigt. Ønsker du et hurtigt, svar så send mig en e-mail.

Test

posted 1 Dec 2012, 07:11 by Niels Jensen   [ updated 1 Dec 2012, 07:36 ]


Keder du dig også til højmessen?

posted 22 Feb 2012, 01:44 by Niels Jensen

Så er der måske håb forude. I dagens udgave af Berlingske kan man læse at tidligere kirkeminister Tove Fergo, som er sognepræst i Simon Peter Kirke på Amager, mener højmessen skal sendes til et service eftersyn. Konfirmander i hendes sogn skal kun komme til de gudstjenester hvortil de bliver inviteret. Hun siger bl.a. om højmessen med mine kommentaer i parentes:
  1. Menigheden skal synge på tidens toner, og ikke blot Brorsons salmer.
  2. At højmessens liturgi er et uværdigt mummespil, som forudsætter at man ved hvordan man opfører sig (Eller som i vor kirke har kordegne som dirigerer dette, thi dem der ved hvordan man gør sætter sig jo bagerst i kirken. Måske fordi man så stile kan grine af dem som ikke gør det).
  3. Indgangs- og udgangsbøn sagt at en kordegn bør også være slut (Der er faktisk en del kirken, som ikke har en kordegn ved søndagens gudstjeneste, bl.a. Jørlunde Kirke).
  4. Musikken skal have et tidsvarende touch (Det oplevede vi faktisk i Slangerup Kirke ved sidste søndags fastelavnsgudstjeneste).
Hun tilføjer, at hun godt mener præsterne kan udvælge den musik, som er relevant til dagens prædiken. Som formand kan jeg kun være enig i Tove Fergo's synspunkter. Syndt, at hun ikke som kirkeminister blev færdig med at fornye folkekirken, så vi ikke i dagens verden skal spørge biskoppen om lov til hver lille ting vi ønsker at gøre anderledes, som eksempelvis at holde gudstjeneste i præstegårdshaven.

Et "ritual" eller snarere en tradition til pandekage tirsdag?

posted 21 Feb 2012, 23:13 by Niels Jensen   [ updated 21 Feb 2012, 23:14 ]

Det er godt med fast holdepunkter i årets løb. Som jul, påske og pinse. Det markeres alle med store festlige gudstjenester i kirken. Men hvad med starten på fasten? Pandekage tirsdag, som dagen i dag kaldes, er starten på fasteperioden inden påskens festuge.

Hvordan kan vi markere denne begivenhed? En mulighed kunne være at arrangere et pandekageløb rundt på en bane hen over kirkegården denne dag. For ikke så længe siden kunne man i Kristiligt Dagblad læse, at kirken havde behov for flere lejlighedsgudstjenester til at markere livets overgange. Men hvad med årets overgange? Starten på fasten er jo nært sammenfaldende med lysets genkomst, som vi allerede fejre med Kyndelmisse. Kunne et pandekageløb være endnu en lejlighed til at samles omkring kirken? I første omgang, så kunne man lave et prøveløb ved forårets konfirmanddage. Opdel konfirmanderne i hold - det er de allerede og lave et holdløb hen over ny og gammel kirkegård.

Du kan læse mere om pandekageløb - på engelsk - her. Hvis du synes idéen er god, og vil være med til at afprøve den så skriv til formanden for menighedsrådet eller formanden for vort aktivitetsudvalg.

Nu kan du også følge Slangerup Kirke på Twitter!

posted 15 Feb 2012, 06:44 by Niels Jensen   [ updated 15 Feb 2012, 10:33 ]

Vil du følge med i hvad der sker omkring din kirke, så har du nu fået endnu en mulighed: Twitter. Du kan følge os på @SlangerupKirke. Det er et nyt medie for os, så vi ved ikke rigtigt hvordan det vil udvikle sig. Måske giver det mulighed for at se kirken i et nyt perspektiv!

Hvorfor er kirken for stor til byen?

posted 21 Dec 2011, 23:50 by Niels Jensen

Slangerup Kirke er en af Nordsjællands største kirker, og den ligger i et sogn med over 6.000 folkekirkemedlemmer. Imidlertid er det sjældent, at disse mange medlemmer fylder kirke. Faktisk sker det kun to gange om året: til juleaftensgudstjenesterne, som omkring 1.000 medlemmer kommer til, og til konfirmationsgudstjenesterne, som tiltrækker lidt flere. Resten af året møder under 50 personer - eller under 1% af medlemmerne - op til søndagsgudstjensterne - groft sagt. Sagt på en anden måde, så ville der være rigeligt plads selv hvis gudstjenesterne blev forlagt til det nye sognehus, og så kunne kirkebygningen anvendes til noget andet.

Såfremt blot 2% af medlemmer kom i kirke hver søndag - det svarer til at man gik til gudstjeneste to gange om året - så ville kirke se fuld ud hver søndag. Hvorfor sker det ikke? Er det fordi gudstjenesterne ligger på et forkert tidspunkt i forhold til familielivet? Er det fordi man ikke får nok med hjem fra oplevelsen? Er det fordi man keder sig under gudstjenesten? Er det fordi man ikke kan forstå hvad præsten forsøger at sige i sin prædiken? Er det fordi de "faste" ikke byder én velkommen?

Desværre ved jeg det ikke! Hvis vi vidste det, så kunne vi jo gøre noget ved det, og måske lokalt vende medlemsflugten.

PS: Jeg ved godt at ovenstående billede er lidt fortegnet. Ved mange af søndagsgudstjenesterne er der jo barnedåb, og ofte udgør dåbsgæsterne et betydeligt flertal af de stilstedeværende. Også ved mange begravelser og bisættelser kommer der betydeligt flere i kirken end til en almindelig søndagsgudstjeneste. Men alligevel: Kirke virker alt for stor når der er under 50 medlemmer til stede!

Biskop og provst er enige!

posted 2 Dec 2011, 10:37 by Niels Jensen

Ved den officielle indvielse af vort nye sognehus efter en festgudstjeneste i Slangerup Kirke søndag formiddag var både biskoppen over Helsingør Stift og provsten for Frederikssund Provsti tilstede. Medarbejdere i både stift og provsti har i forbindelse med byggeriet hjulpet med at få fjernet forskellige sten på vejen, så vi allerede i år kunne tage vort nye sognehus i brug. Ved den officielle invielse i konfirmandlokale nord på 1.sal i det nye sognehus talte de begge, og begge udtrykte glæde over at navnet Kingo blev bevaret i husets navn.

Efter de officielle taler havde jeg lejlighed til at tale med de to gejstlige repræsentanter, og give udtryk for mit synspunkt, at huset gerne måtte få et mere nutidigt og fremadrettet navn en blot "Kingos Minde". Det var de begge enige i, og som eksempler blev "Kingo sognehus" og Kingo sognecenter" nævnt. Et sådant navn ville gøre det muligt at kombinere noget gammelt, nemlig bogstaverne K I N G O, som prydede den tidligere bygnings facade ud mod Strandstræde med noget nyt "sognehus" eller "sognecenter" - eventuelt skrevet med fin skråskrift.

Vi glemmer at træne for døden

posted 6 Nov 2011, 06:26 by Niels Jensen

I dag ville jeg opleve en anderledes gudstjeneste, så derfor kørte jeg til Kirke Såby Kirke, hvor Poul Joachim Stender er sognepræst. Og det blev bestemt en god oplevelse selv om emnet for dagens prædiken var vor manglede lyst eller evne til at træne for livets afslutning: døden. Vi er så optaget at bevæge for at blive sundere, spise sundt, osv. med henblik på at vort korte liv kan blive sundere, så vi glemmer at nyde det at bevæge os eller nyde det at spise, altså nyde livet, fortalte prædikanten. Han fortalte også at hans forældre når skumringen faldt på sad stille og ventede på mørket mens dagen langsom døde. Først når det var blevet helt mørkt famlede hans far efter kontakten for at tænde lyset.
Vi er så bange for at mangle et eller andet, at vi kan leve med butikker, som lukker klokken lørdag eftermiddag, og først åbner igen mandag morgen. Hvad ville der dog ikke ske såfremt vi havde glemt Matador Mix til lørdagshyggen? Jeg erindre fra mine første barneår i Husum på den ydre side af Vestvolden. I de først mange år lå den nærmeste bager og købmand helt inde ved "Sløjfen" i Husum - omkring 10 minutters spadseretur fra den bygning hvor vi bode 2 voksne og 2 børn i en lejlighed på 54 kvadratmeter. Så kom ekspansionen i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne, hvor Husum voksede sammen med landsbyen Herlev. Pludselig lå der en bager lige på den anden side af Frederikssundsvej, og også en købmand samt vistnok en blomsterhandler. Butikkerne rykkede nærmere på kunderne. Nu samler butikkerne sig i store centre. Og de ligger længere væk - igen.
Gudstjenesten i Kirke Såby Kirke udmærkede sig også ved et par andre ting. På alteret stod et tændt lys for hver person i sognet, som var gået bort i det forgangne år. Under oplæsningen af navnene stod vi alle op. Ved altergangen fik vi en dejlig bid rigtigt brød, og ikke en af de tørre oblater, som de fleste folkekirker byder på. Efter velsignelsen gik vi i procession med præsten forrest og koret bagerst ud til fællesgraven på den nye del af kirkegården mens vi sang "Dej er jorden". Ved fællesgraven blev der bedt en bøn for de afdøde, og bagefter blev alle budt på græskarsuppe med friskbagt brød. Kirken var fuld i dag!
Jeg tror, at jeg fremover vil prøve at få nogle perioder med stilhed ind i min hverdag. Perioder, hvor fjernsynet er slukket. Perioder, hvor jeg ikke sidder og hamre i tasteturet på computeren. Perioder, hvor jeg ikke læser noget, men blot indånder dagens ændring eksempelvis fra eftermiddag til aften.

Nyt område og nye måder at gøre tingene på

posted 6 Oct 2011, 10:03 by Niels Jensen

I går tilbragte jeg nogle timer i selskab med præster og andre teologi på Københavns Universitets Teologiske Fakultet. Anledningen var at det nye Center for Kirkeforskning havde inbudt til et seminar under overskriften "Prædikens teologi". Fomiddagens program omfattede insættelse af en adjungeret professor og dennes tiltrædelsestale samt respons. Så var der ifølge programmet, men de viste sig kun at være for de særligt indbudte. Vi andre bled henvist til de mange serveringssteder i Købmagergade og tilstødende stræder. Eftermiddagen bød på ganske praktisk orienteret foredrag efterfuldt af respons og diskution.

Nu har jeg normalt kun bevæget mig i naturvidenskabelige kredse. Så humaniske seminarer som gårdsdagens var noget helt nyt for mig. I naturvidenskabelige kredse er et foredrag typisk på mellem 20 minutter og 45 minutter med præsentation med mange billeder og andre illustrationer. Her var det meget anderledes. Den indbudte foredragsholder læste stort set op af sit manuskrift i en hel time med ingen eller kun få illustrationer.  Derefter læste oponenten op af sit skrift. Formiddagens tiltrædelsesforelæsning indeholdt et enkelt billede. Eftermiddagens mange flere - hele seks stykker. For en person som ikke er skolet i denne form, og med et lidt fremmed emne, så var det naturligvis lidt svært at følge med i argumentatioen.

Emnet var som sagt "Prædikens teologi", og professor Dr. George Pattison fra University of Oxford og Christ Church, som er en meget smuk bygning i det gamle universitets område, beskæftigede sig i sin tiltrædelsesforelæsning med emnet "Prædiken som et sakremente". Det gjorde han med udgangspunkt i den engelske kirkes definition af sakremente, som "et udafvendt og synligt tegn på indadvent og spirituel skønhed" (Church of England's Book of Common Prayer). Han citerede bl.a. Kierkegaard: "to make visible", og fremførte, at før vi kan tale så må vi se hvad der kommer forud. Dette gælder også poeter og prædikanter. Udover Kierkegaard så var også Heidegger central i hans argumentation. Prædikens formål er ifølge Pattison at transformere historien - skriftstedet - til levende ord for menigheden. Oponenter til dette foredrag var ph.d.-studerende Marlene Ringgaard Lorensen, som vistnok netop havde afleveret sin afhandlign, og professor Arne Grøn. Professor Grøn kom noget nemt til sagen, idet han lod Marlene blive den første oponent, således at han blot tilsluttede sig hendes synspunkter. Under diskussion sagde Dr. Pattison, at mange prædiker dækker over manglende indsigt ved at flygte ind i mange citater.

Eftermiddagen taler var Dr. Alexander Deeg fra Universiteit Leipzig, som talte over emnet "Forstyrrelse, Initiering, og Scene. Den teologiske udfordring ved den Kristne prædiken". Han startede med at fortælle om nye vinduer i katedralen i Reims, som er kendt for Marc Chagalls næsten 40 år gamle glasmosaik. Tilsyneladende er de senest glasmosaiker lavet af en ateist. Han satte dette op imod et meget langsomt stykke orgelmusik, som spilles fra kirken Halberstadt. Det er planlagt at skulle vare over 600 år. Musikken er John Cages 'As slow as possible' - see eksempelvis denne video fra august i år. Dr. Deeg fremførte, at der var for meget forudsigelighed i prædikener i Tyskland - og måske også andre lande, og citerede kirkegængere for at sige "nogle gange lytter jeg endog til prædiken" eller tiden under prædiken giver mig tid til mine egne tanker. Det fundamentale er, at Gud taler til os i bibelins tekster, og vi henvender os til ham bønner og salmer. Prædiken er en introduktion til den bibelske verden, og ifølge Dr. Deeg skal man undgå at behandle tilhørerne som børn. Han sluttede med at citerer fra en prædiken, som hans kollega Michael Ebener holdt på Treenighedssøndagen, hvor der i Tyskland skal prædikes over et stykke fra Esajas bog kapitel 6. Pastor Ebener valgte imidlertid at prædike ud fra to billeder. Det ene viste Die Frauenkirche i Dresden den 15. februar 1945. Det andet viste den nyopbyggede Frauenkirche.

Alt i alt en hyggelig dag, men næste gang så bør de nok i programmet skrive 'middagspause' i stedet for 'frokost'. Så bliver der ikke så mange uindfriede forventninger eksempelvis hos præster, som er kommet helt fra Jylland.

De gratis glæder!

posted 7 Aug 2011, 11:16 by Niels Jensen

Det er faktisk en forkert betjenelse jeg har brugt i overskiften. Ganske vist skal man ikke betale ved indgangen til de fleste kirkekoncerter. Det skyldes, at mere end 80% af os allerede har betalt. Vi har betalt over kirkeskatten, som i Frederikssund Kommune er 0,96% i år. Det er ikke i den billige ende skulle jeg hilse at sige. Hvad for man egentlig for sin kirkeskattepenge, når nu man ikke har lyst til at gå til gudstjeneste hver søndag?

En kirkekoncert var typisk mellem 45 minutter og en time uden pause. Den har du i langt de fleste tilfælde betalt for gennem din kirkeskat. Men hvad koster en tilsvarende koncert i eksempelvis Tivolis Koncertsal? Og så glemmer vi lige, at transporten til den lokale koncert nok er billigere. I august måned bød Tivoli bl.a. på en koncert med tenoren Roberto Alagna, som i følge det trykte program sang i 55 minutter. Billetterne kostede mellem 500 kr. og 1250 kr. Senere på måneden kunne du i Tivolis Koncertsal høre pianisten Tanja Zapolski spille bl.a. Ravels Boléro. Til denne koncert kostede billetter blot mellem 175 kr. og 295 kr. Og Tanja spillede også i 55 minutter. Med Yundi sidst i august måned fik du lidt mere for pengene. Han spillede nemlig i hele en time og tyve minutter.

Desværre kan din lokale kirke via kirkeskatten ikke byde på verdensnavne som Yundi og Renée Fleming, men 3 gange hvert halvår byder vi på en god klassisk koncert uden ekstrabetaling ved indgangen. Og så har du ovenikøbet mulighed for at snakke med musikkerne efter koncerten mens du nyder en forfriskning.

Min drøm: Kirkegården er også for os levende

posted 4 Aug 2011, 11:41 by Niels Jensen   [ updated 5 Aug 2011, 04:14 by Niels Jensen ]

Jeg har en drøm! Mange danske kirkegårde er ganske flotte med blomster og anden beplantning. Desværre kan kirkegårdens mange beboere ikke glæde sig over synet af blomsterne (i det mindste ikke bogstaveligt). Derfor drømmer jeg om, at kirkegården, specielt vor nye kirkegård her i Slangerup Sogn, også blive en park for de levende. Helt alene er jeg ikke med denne drøm, thi Pia Lindberg, som er formand for Kirke- og Kirkegårdsudvalget har fået landskabsarkitekt Charlotte Skibsted til at udarbejde et projekt til udvidelse af antallet af såkaldte sten-i-plæne gravpladser på vor nye kirkegård. Og Charlotte Skibsteds projekt vil hjælpe gevaldigt med også at gøre vor nye kirkegård til en park for os, som stadigvæk lever. Derudover har Pia Lindberg og Kirke- og Kirkegårdsudvalget også besluttet - med accept fra menighedsrådet, at efter udvidelsen skal vor nye kirkegård blive kendt som "Kingos Have". Så fremover siger man ikke "jeg går lige en tur på den nye kirkegård", men "jeg går lige en tur i Kingos Have". Faktisk ved vi fra historiske kilder, at Thomas Kingo mens han var præst ved Slangerup Kirke boede i en bolig i Præstestræde, som vor nuværende Kannikestræde dengang hed. Så Thomas Kingo kunne sagtens være gået en aftentur på engen nordvest for boligen - altså på vor nye kirkegård.

Forleden spadserede jeg en tur i Slangerup og omegn, og under turen tænkte jeg "Hvordan kan vi gøre det til en endnu mere spændende oplevelse at gå en tur i Kingos Have?". Rundt om i Slangerup finder man forskellige skulpture af nyere dato. Fælles for dem alle er, at man kan genkende et eller andet i dem. I den nye Slangerup skulptur på den gamle rådhusplads man se både slangen, Adam og Eva. Lidt nærmere rådhusbygningen finder man en skulptur af en mandsperson med sværd. Det er rimeligt sikkert, at sådan så Kong Erik Ejegod nok ikke ud, men figuren fortæller noget om hans status og magt i tiden for næsten 1000 år siden. Ved Slangerup Rutebilstation ser man en skulptur med nogle cirkellignende ringe, som går ind i hinanden. Jeg ved ikke hvad der har inspireret kunstneren til at denne skulptur. Jeg synes dog den passer fantastisk på en plads hvor flere forskelige buslinier mødes og udveksler mennesker på deres vej gennem hverdagen. Inspireret af disse tanker fik jeg den idet, at turen i Kingos Have ville blive endnu mere tillokkende og spændende såfremt der var nogle skulpturer i haven. 

Desværre har Slangerup Sogns Menighedråd ikke lige en posse penge, som ville kunne bruges til anskaffelse af skulpturer til Kingos Have. Men måske nogle vore sognebørn har idéer til hvorledes vi alligevel kunne fylde vor kommende have med skulpturer?


1-10 of 18