posted 22 Feb 2012, 01:44 by Niels Jensen
Så er der måske håb forude. I dagens udgave af Berlingske kan man læse at tidligere kirkeminister Tove Fergo, som er sognepræst i Simon Peter Kirke på Amager, mener højmessen skal sendes til et service eftersyn. Konfirmander i hendes sogn skal kun komme til de gudstjenester hvortil de bliver inviteret. Hun siger bl.a. om højmessen med mine kommentaer i parentes: - Menigheden skal synge på tidens toner, og ikke blot Brorsons salmer.
- At højmessens liturgi er et uværdigt mummespil, som forudsætter at man ved hvordan man opfører sig (Eller som i vor kirke har kordegne som dirigerer dette, thi dem der ved hvordan man gør sætter sig jo bagerst i kirken. Måske fordi man så stile kan grine af dem som ikke gør det).
- Indgangs- og udgangsbøn sagt at en kordegn bør også være slut (Der er faktisk en del kirken, som ikke har en kordegn ved søndagens gudstjeneste, bl.a. Jørlunde Kirke).
- Musikken skal have et tidsvarende touch (Det oplevede vi faktisk i Slangerup Kirke ved sidste søndags fastelavnsgudstjeneste).
Hun tilføjer, at hun godt mener præsterne kan udvælge den musik, som er relevant til dagens prædiken. Som formand kan jeg kun være enig i Tove Fergo's synspunkter. Syndt, at hun ikke som kirkeminister blev færdig med at fornye folkekirken, så vi ikke i dagens verden skal spørge biskoppen om lov til hver lille ting vi ønsker at gøre anderledes, som eksempelvis at holde gudstjeneste i præstegårdshaven. |
|