Nyt område og nye måder at gøre tingene på

posted 6 Oct 2011, 10:03 by Niels Jensen
I går tilbragte jeg nogle timer i selskab med præster og andre teologi på Københavns Universitets Teologiske Fakultet. Anledningen var at det nye Center for Kirkeforskning havde inbudt til et seminar under overskriften "Prædikens teologi". Fomiddagens program omfattede insættelse af en adjungeret professor og dennes tiltrædelsestale samt respons. Så var der ifølge programmet, men de viste sig kun at være for de særligt indbudte. Vi andre bled henvist til de mange serveringssteder i Købmagergade og tilstødende stræder. Eftermiddagen bød på ganske praktisk orienteret foredrag efterfuldt af respons og diskution.

Nu har jeg normalt kun bevæget mig i naturvidenskabelige kredse. Så humaniske seminarer som gårdsdagens var noget helt nyt for mig. I naturvidenskabelige kredse er et foredrag typisk på mellem 20 minutter og 45 minutter med præsentation med mange billeder og andre illustrationer. Her var det meget anderledes. Den indbudte foredragsholder læste stort set op af sit manuskrift i en hel time med ingen eller kun få illustrationer.  Derefter læste oponenten op af sit skrift. Formiddagens tiltrædelsesforelæsning indeholdt et enkelt billede. Eftermiddagens mange flere - hele seks stykker. For en person som ikke er skolet i denne form, og med et lidt fremmed emne, så var det naturligvis lidt svært at følge med i argumentatioen.

Emnet var som sagt "Prædikens teologi", og professor Dr. George Pattison fra University of Oxford og Christ Church, som er en meget smuk bygning i det gamle universitets område, beskæftigede sig i sin tiltrædelsesforelæsning med emnet "Prædiken som et sakremente". Det gjorde han med udgangspunkt i den engelske kirkes definition af sakremente, som "et udafvendt og synligt tegn på indadvent og spirituel skønhed" (Church of England's Book of Common Prayer). Han citerede bl.a. Kierkegaard: "to make visible", og fremførte, at før vi kan tale så må vi se hvad der kommer forud. Dette gælder også poeter og prædikanter. Udover Kierkegaard så var også Heidegger central i hans argumentation. Prædikens formål er ifølge Pattison at transformere historien - skriftstedet - til levende ord for menigheden. Oponenter til dette foredrag var ph.d.-studerende Marlene Ringgaard Lorensen, som vistnok netop havde afleveret sin afhandlign, og professor Arne Grøn. Professor Grøn kom noget nemt til sagen, idet han lod Marlene blive den første oponent, således at han blot tilsluttede sig hendes synspunkter. Under diskussion sagde Dr. Pattison, at mange prædiker dækker over manglende indsigt ved at flygte ind i mange citater.

Eftermiddagen taler var Dr. Alexander Deeg fra Universiteit Leipzig, som talte over emnet "Forstyrrelse, Initiering, og Scene. Den teologiske udfordring ved den Kristne prædiken". Han startede med at fortælle om nye vinduer i katedralen i Reims, som er kendt for Marc Chagalls næsten 40 år gamle glasmosaik. Tilsyneladende er de senest glasmosaiker lavet af en ateist. Han satte dette op imod et meget langsomt stykke orgelmusik, som spilles fra kirken Halberstadt. Det er planlagt at skulle vare over 600 år. Musikken er John Cages 'As slow as possible' - see eksempelvis denne video fra august i år. Dr. Deeg fremførte, at der var for meget forudsigelighed i prædikener i Tyskland - og måske også andre lande, og citerede kirkegængere for at sige "nogle gange lytter jeg endog til prædiken" eller tiden under prædiken giver mig tid til mine egne tanker. Det fundamentale er, at Gud taler til os i bibelins tekster, og vi henvender os til ham bønner og salmer. Prædiken er en introduktion til den bibelske verden, og ifølge Dr. Deeg skal man undgå at behandle tilhørerne som børn. Han sluttede med at citerer fra en prædiken, som hans kollega Michael Ebener holdt på Treenighedssøndagen, hvor der i Tyskland skal prædikes over et stykke fra Esajas bog kapitel 6. Pastor Ebener valgte imidlertid at prædike ud fra to billeder. Det ene viste Die Frauenkirche i Dresden den 15. februar 1945. Det andet viste den nyopbyggede Frauenkirche.

Alt i alt en hyggelig dag, men næste gang så bør de nok i programmet skrive 'middagspause' i stedet for 'frokost'. Så bliver der ikke så mange uindfriede forventninger eksempelvis hos præster, som er kommet helt fra Jylland.
Comments