Slangerup Kirkes Historie

Kirkelivet før år 1100 

Det er formentlig at betragte som sikkert, at kong Svend Estridssøn har kunnet gå i kirke i byen, når han i perioder boede på kongsgården fra midten af 1000-tallet. Det er utænkeligt, at en så kirkeligt engageret mand, der tog initiativ til sogne- og stiftsinddeling af landet, ikke var praktiserende kristen. Hans søn, Erik, der er født her, må jo også være døbt et sted her i byen. Der har naturligvis været præsteskab i byen. Så muligvis er Skt. Michaels Kapel bygget allerede i midten af 1000-tallet. 
Det er imidlertid nu sikkert. Sankt Mikaels kapel kunne måske være det allerældste vi har af markstenskirkebyggeri i Slangerup. Kongen har ønsket et kongeværdigt byggeri, og har altså stået bag opførelsen af en lille kirke oppe på bakken, der krævede fjernelse af en del af bronzealderhøjen på stedet. 

ca. 1100 Skt. Mikaels Kapel 

 Udgravninger i 1970'erne viser, at den første stenbygning på den nuværende kirkes sted, var et kapel med apsis der hvor kordøren i dag er. Ifølge museumsinspektør Græbe blev denne stenbygning opført lidt senere end 1100. Kapellet er senere blevet afløst af en kirke af landsbystørrelse, som gennem de følgende århundreder blev udvidet flere gange indtil den i begyndelsen af 1400-tallet fik et tårn. 

1411 Tidligere Skt. Mikaels Kirke indvies efter ombygning

Den 13. november 1411 blev den tidligere Skt.Mikaels Kirke indviet efter ombygning eller opførelse af et tårn, hvis nederste del genfindes i det nuværende kirketårn. På ringerloftet i tårnet kan man også se hvor klokkeloftet i dette tidligere tårn har været. 

1573 Bykirken stærkt forfalden 

Dette år hed det, at bykirken - det vil sige den tidligere Skt. Michaels Kirke, og ikke klosterkirken, var meget forfalden, og havde så ringe indtægter at de ikke strækte til at vedligeholde den. 

1576 Sjællandske kirker støtter kirken i Slangerup 

Den 29. september dette år fik bykirken i Slangerup bevilget 1 dansk mark af hver sjællandsk kirke. Kirken var så lille, at menigheden måtte stå på kirkegården. 

1587 Byen låner 1000 daler af kongen til kirkebyggeriet

 

1588 Nuværende Skt. Mikaels Kirke i Slangerup indvies 

Muligvis er det først året efter kirken tages i brug.Arne Sundbo skrive nemlig i sin bog om Slangerup, at kirken den 6. februar 1589 stod så færdig, at der kun manglede et lille spir til en klokke. Arkitekten bygmester Hans von Stenwinckel havde nemlig tænkt sig, at kirken ligesom Roskilde Domkirke skulle have et lille spir midt på skibet. 

1593 Kongen eftergiver sidste halvdel af lånet til kirkebyggeriet 

Den 24. august fik byen eftergivet de 500 daler, som endnu ikke var betalt tilbage af lånet til kirkebyggeriet. Dette skete for at byen kunne blive i stand til at betale bygmester Hans von Stenwinkel, som flere gange havde bedt kongen sørge for, at han fik sin betaling af byen, og kongen blev tilsyneladende irriteret over dette. 

1615 "Ustyr" hos præsten giver bøde på 5 rigsdaler til de fattige 

En af byens regnskabsførere, kæmneren Jens Møller, havde en tendens til injurier og vold. Dette år måtte han bøde 40 rigsdaler for to gange at parlamentere mod byens borgmester  og 5 rigsdaler til de fattige for "ustyr" hos præsten Hans Pedersen Tikøb. 

1620 Sjællandske kirker støtter præstegård i Slangerup

I 1620 blev de sjællandske kirker pålagt en afgift til at støtte køb af en præstegård i Slangerup. Det var den præstegård byen købte den 24. april dette år, og skødet på dette køb er stadig bevaret. Denne gård tjente som præstegård de næste 200 år. Den lå nord for kirken i Præstestræde - det nuværende Kannikestræde. Gården var 41 alen ud mod strædet og grunden var 125½ alen dyb. En alen er et gammelt længdemål svarende til omkring 63 centimeter eller to fod. Nogle få år efter købet blev Præstestræde brolagt på den moderne måde, dvs med rendesten langs husene i begge sider af gaden. I 1759 var grunden blevet større, og den havde fået udkørsel til Kongensgade. 

1624 Bøde for at møde drukken i kirken 

Kæmner Jens Møller havde fortsat svært ved at styre sig, og dette år gav det en bøde på 20 daler for fornærmelser mod borgmesteren og for at være mødt drukken i kirken. 

1634 Lensmand Frederich Urne forærer kirken en døbefont 

Lensmand Frederich Urne forærede dette år kirken en døbefont. Det er den døbefont, som stadig anvendes i kirken i dag, og på det store fad i døbefonten står "Dete Becken Høer Til Sangte Michels Kieche Slangerup” 1634. Frederich Urne titulerede sig selv i en skrivelse af 2. januar 1632 "Jeg, Frederich Urne til Bregentved, Kongelig Majestæts Befalingsmand på Kronborg og Frederiksborg". Bregentved er i vor tid et stort gods på Midtsjælland nær Haslev. Den nuværende hovedbygning er dog opført efter Frederich Urnes tid. 

1732 Pietismen rykker ind i Skt.Michaels Kirke 

Dette år kommer pietismen til Skt. Michaels Kirke med den farverige pastor Ditlev Gotthard Zwergius. 

1745 Kirken modtager en pengetavle til indsamling af en rig købmand

I 1745 forærede købmand Boie Nielsen og hustru Maren Nielsdatter Gad i anledning af deres datters bryllup med Lars Granberg en pengetavle, som viser hundene slikkende Lazarus' sår, til Slangerup Kirke. Denne pengetavle findes stadig i kirken. 

1827 Tårnets østgavl styrter ned! I 

1827 styrtede østgavlen af tårnet ned i kirken. Ved den efterfølgende genopbygning blev tårnets øverste del forstærket med jernankrer, som dem man finder i mange bygninger fra middelalderen. I tårnet i Slangerup Kirke er disse jernankrer placeret helt oppe næsten lige under tagkanten. I årene inden nedstyrtningen, som så vidt vides ikke kostede menneskeliv, havde man kunne observere betydelige revner i tårnets østgavl. Eksperter i kirkebygninger påpeger den dag i dag, at tårnets nedre og ældre del, som stammer fra kirken før 1588, er bygget bedre og mere omhyggeligt end den nyere øverste del. Måske havde byens mænd, som finansierede kirkebyggeriet i årene lige inden 1588, haft lidt for travlt og lidt for få penge. Flere ting kunne tyde på dette. Blandt andet gik der flere år efter den nye kirkebygnings indvielse i 1588 før arkitekten Steenwinckel den Ældre fik sin betaling. 

1913 Kingos Minde indvies 

Den 24. september 1913 blev Kingos Minde, som blev bygget for frivillige bidrag fra Slangerup By og Landsogns beboere, indviet. Bygningen var fra begyndelsen drevet af et selvejende missionshus med en bestyrelse hvori sognepræsten var født medlem, og selvskreven som formand såfremt vedkommende måtte ønske dette. Status som missionshus betød, at der ved arrangementer i Kingos Minde ikke måtte udskænkes alkoholiske drikke.

1921 Klage over forholdene på Slangerup Kirkegård


1977 Menighedsrådet overtager Kingos Minde

I brev af 31. marts 1977 meddeler formanden for bestyrelsen for den selvejende institution Kingos Minde, at bestyrelsen havde godkendt Slangerup Menighedsråds ønske om at overtage bygningen. Formanden for bestyrelsen var Knud Andersen. På daværende tidspunkt var der optaget to lån med sikkerhed i bygningen. Det ene var i Sparekassen SDS og det andet var i Kirkelig forening for den Indre Mission i Danmark. Desuden var der en mindre obligationsbeholdning knyttet til bygningen. Ejendomsvurderingen var pr. 1. april 1977 125.000 kr. 

1981 Større renovering af Slangerup Kirke startes

En kold vinterdag skulle der være barnedåb i Slangerup Kirke. En lille pige skulle under højmessen, der som sædvanlig startede klokken ti, døbes af sognepræst Knud Andersen, og forældrene, barnet samt gudforældre var tilsagt til at komme til kirken klokken halv elleve. Imidlertid var kirkens gamle varmeanlæg gået i stykker, og kirkegængerne samt personalet hundefrøs i den gamle kirke. Så allerede ved ti tiden ringede sognepræsten til familien og spurgte om de ikke kunne komme noget før. Det kunne de, og den lille pige blev heldigvis døbt.

Fra den januar søndag blev alle kirkelige handlinger under renoveringen flyttet til det forholdsvis nyerhvervede Kingos Minde, hvis store sal dannede rammerne om gudstjenester, vielser, dåb og begravelser de næste mange måneder.

2006 Kingos Minde lukkes for offentlige møder 

På baggrund af en forundersøgelse af den tekniske tilstand af de bærende konstruktioner i Kingos Minde foretaget af firmaet Esben Kirkegaard Rådgivende Ingeniører A/S i efteråret 2005 besluttede Slangerup Sogns Menighedsråd i januar 2006 at lukke bygningen for alle offentlige møder. Det rådgivende ingeniørfirma havde også anbefalet menighedsrådet at iværksætte følgende foranstaltninger for at undgå en forværring af bygningens tilstand samt minimere risikoen for at forbipasserende på Strandstræde og andre sider af bygningen skulle komme til skade på grund af nedstyrtning: 
  • I åbningen mellem den Store og Lille sal aflastes den overliggende bjælkekonstruktion ved at opstille en aflastende søjle i midten, således at man halverer spændvidden. Søjlen bør være understøttet helt ned til det liniefundament, der antages at være beliggende i væglinien. 
  • De to store sidekviste betyder at rummene på 1. sal ikke bør benyttes, og områderne i terrænet udfor og lige omkring kvistene bør evt. spærres af, således at der ikke foregår nogen persontrafik disse steder. 
  • På gavlen mod hovedgaden bør de opragende kamme fjernes for at mindske størrelsen af gavlen og dermed det vindpåvirkede areal. Samtidig bør man forankre det tilbageværende murværk til de bagvedliggende spær ved vinkelbeslag og klæbeankre. 
Det bør tilføjes at de arbejdsmiljømæssige og hygiejniske forhold i bygningen heller ikke levede op til tidens krav. Slangerup Kommune havde imidlertid erklæret bygningen for bevaringsværdi, og ville ikke umiddelbart give tilladelse til at fjerne de opragende kamme. Derfor besluttedes det i foråret 2006 at afspærre fortovet foran bygningen. Dette var specielt generende for de skoleelever på Byvangskolen og Kingoskolen, som brugte fortovet som en del af deres skolevej. I efteråret 2006 var alle de akutte foranstaltninger implementeret.

2010 Kingos Minde nedrives

I forsommeren blev Kingos Minde endeligt nedrevet, for at skabe plads til et nyt sognecenter. Det skete efter, at Frederikssund Kommune i 2009 havde vedtaget en ny lokalplan for området. Lokalplanen er baggrunden for at kommunen kunne udstede en nedrivningstilladelse for den gamle bygning.
Inden nedrivningen havde arkitektfirmaet HKS Arkitekter udarbejdet et projekt for opførelse af et nyt sognecenter på grunden, som vil kombinere lokaler til menighedsarrangementer, kontorer for kirkens personale og lokaler til konfirmandundervisning. Efter licitation i foråret 2010 fik entreprenøren B. Nygaard-Sørensen kontrakt på at bygge det nye sognehus.

2010 Bygning af nyt sognehus startes

I efteråret 2010 startede bygningen af et nyt sognehus endeligt efter at Museet Færgegårdens arkæologer havde gravet i jorden under det tidligere Kingos Minde i nogle måneder, og gjort menighedsrådet mere end en halv million kroner fattigere. Forsinkelsen kom også til at koste betydelige ekstrasummer til vinterforanstaltninger, herunder opvarmning af kælderen i årets koldeste måned. Menighedsrådet havde været i kontakt med lokale eksperter på det historiske områder, og fået fortalt, at der sandsynligvis ikke var noget at komme efter udgravningsmæssigt på grunden. Museet støttet af Nationalmuseet havde imidlertid en anden mening. Hvad fandt man så: en masse skår af keramik fra middelalderen, en trækam fra samme periode, og mest bemærkelsesværdigt: spor efter stolper, som daterede sig til omkring år tusind, og dermed viser, at der har boet mennesker i Slangerup i mere end 1000 år.

2011 Nyt sognehus indvies

Den første søndag i advent 2011, søndag den 27. november, kunne det nye sognehus på Strandstræde 4 endelig indvies. Det skete med en festgudstjeneste, som blev overværet af sognets træ præster samt provsten over Frederikssund Provsti og biskoppen over Helsingør Stift. Efterfølgende gik de fleste med over til den officielle indvielse i selve bygningen med taler af biskop Lise Lotte Rebel, borgmester Ole Find Jensen, provst Inge Bastkær, menighedsrådets næstformand Henrik Pedersen og sognepræste Caja Winterø. Bagefter kunne alle tilstedværende gå rundt og nye det fine hvide hus. I kælderens mødesal kunne man få lidt at spise og drikke i dagens anledning.
Senere samme dag var der den traditionelle gudstjeneste med "De ni læsninger" i kirken, og efterfølgende gik man i samlet flok til pladsen foran Slangerups gamle rådhus, hvor byens juletræ blev tændt og Skt.Mikaels Kor sang julen ind.