Gravkrypterne

Slangerup Kirke - Skt.Mikaels har fire krypter, hvoraf de 3 omkring alteret umiddelbart er tilgængelige for inspektion. En sådan inspektion blev senest foretaget under ledelse af kirkeværge Søren Winckler Hansen og daværende formand Stig Colbjørn Nielsen samt deltagelse af sognepræst Caja Winterø i foråret 2005. Derudover deltog menighedsrådsmedlem Niels Jensen m.h.p. billeddokumentation af inspektionen. Formålet med inspektionen var at måle fugtighedsforhold og temperaturforhold i krypterne samt vurdere kisternes tilstand.

De fire krypter er en på hver side af alteret med adgang fra skjulte indgange under tralleriet, en nordøst for alteret, og i den sydlige side af hovedskibet midt mellem indgangen fra våbenhuset og tralleriet. Sidstnævnte krypt er ikke for tiden tilgængelig.

I forbindelse med Slangerup Kirkes renovering i begyndelsen af firserne blev de jordiske rester, at personer, som var begravet under kirkegulvet flyttet til de to krypter med indgange under tralleriet.

Gravkrypt i kirkens sydside

I korets sydside er indrettet en dobbeltkrypt, senest i 1670 af Slangerups borgmester Hans Atke. Det ene rum er L-formet med en tilgitret glug mod syd til kirkegården og et uregelmæssigt hvælv, der synes at være et svagt tilspidset tøndehvælv med stikkapper. Det andet rum er et mindre rektangulært rum med grathvælv beregnet til to kister. Mellem de to rum er en nu delvist nedbrudt halvstensmur.

Det nuværende gulv består af jord og enkelte teglsten. Den murede trappenedgang har fladrundbuet afdækning og udmunder under et rundbuet, falset spejl, siddende i murværk i korgitterets plan. Nedgangen i gulvet lukkes af en dobbelt lem, hvilke fløje hver er gjort af én egeplanke, mens spejlet skjules af en dobbeltegetræslåge med kasselås af blik. Både lem og låge har spor efter gangjern.

Nedgangspartiet skjules i dag af nyere bænke, ligesom plankegulvet, og hermed lemmen, er hævet i forhold til det oprindelige niveau.
De pudsede og hvidtede hvælv og vægge er smykket med sortmalede sørgedekoration, mens der på vest-, nord- og østvæggene i det lille rum er malet forkrænkelighedssymboler: kranium over korslagte knogler (vestvæg), et lys som slukkes (nordvæg) og timeglas over spade og le (østvæg).

I det store L-formede rum findes seks kister. Den ene af dem indeholder de jordiske rester af Ioachim Karstensen Atke, som var søn af Karsten Hansen Atke og Helvig Dragun. Han døde i 1690. En anden kiste er fra 1691 med initialerne MLDT. Der er også tre barnekister. Den ene er fra 1695 og er med søm påført initialerne MHD. Den anden er fra 1697 med initialerne WLDH. Den tredje er fra 1698 med initialerne HCHSØ. Den sidste kiste er en delvist sønderbrudt egekiste.

Det lille rum fremstod ved inspektionen i foråret 2005 som en stor benkiste med mange knogler og rester af sønderslåede kister samt løse beslag.
Sandsynligvis stammer knoglerne fra gravstederne i hovedskibet. Under restaureringen i 1980'erne gik sammenhængen mellem knogler og gravsten tabt. Det blev derfor besluttet at lægge knoglerne ned i gravkrypterne. I dag er der således ikke nogen begravet under gravstenene i kirkens hovedskib. Man kan stadig se siderne af to voksenkister - den ene klart mærket med initialerne AAD for Anna Andresdatter.
Derfor er det sandsynligt at lukkemuren mod det lille rum er lavet efter nedsættelsen af denne kiste i 1689, og rummet er derfor nok udført med henblik på de jordiske rester af Hans Atke og hans hustru. Ved en inspektion i 1921 sås i siderummet en kisteplade af bly med indskrift for Friderich Karstensøn Atke, som var søn af Karsten Hansøn Atke og Heilvig Diderichsdatter Dragon, og døde i Slangerup den 21. juli 1669.

I den nordlige væg af det L-formede rum er der et hul, som vi ved inspektionen i foråret 2005 konkluderede havde retning mod alteret. Dybden af hullet og den præcise retning blev dog ikke undersøgt nærmere.

Ved inspektionen i foråret 2005 var temperatur og fugtforholdene i denne krypt fine, og kisterne viste ikke synlige tegn på råd.

Gravkrypt i kirkens nordside

Gravkrypten i kirkens nordsidel er indrettet af Karsten Hansen Atke, som pendant til broderens gravkrypt i sydsiden, og samtidigt med den, men næppe senere end i 1674. Denne krypt er et kvardratisk grathvælvet rum med tilgitret glug mod nord. Gulvet er røde teglsten lagt i sildebensmønster.
Adgangsforholdene er meget lig forholdene ved den søndre krypt, men lågens kasselås er dog fjernet. Til gengæld har lågen stadig de ornameterede gangjern, i hvis afslutning Atkernes tre ruder er udstanset. Den murede trappes seks nederste trin er belagt med egeplanker, og krypten rummer 5 kister.  

Den ældste kiste rummer de jordiske rester af Helvic Diderichs Datter (HDD), som var Karsten Atkes hustru og døde i 1674. Den næstældste kiste indholder de jordiske rester af Iørgen Karstensen Atke, som døde i 1682, og er dekoreret med dennes initialer og dødsår. Den tredje kiste er også en egekiste med buet låg, som rummer de jordiske rester af Karsten Iørgensen Atke, der døde i 1685. Den fjerde kiste, som også er en egekiste med buet låg, indeholder de jordiske rester af Karsten Hansen Atke og han døde i 1692.

Den femte kiste indholder formentlig de jordiske rester af Dorthe Clausdatter Ogelby, som i 1715 underskrev et testamentarisk gavebrev til Slangerup Kirke for at sikre sin gravsættelse og vedligeholdelsen af den fædrende grav i koret, hvor hendes salige mand (Jørgen Karstensen Atke) og søn (Karsten Jørgensen Atke) var nedsat. Dorthe Clausdatter Ogelby døde formentlig i 1721.

I det sydvestlige hjørne af denne krypt er en smal lomme, som i dag rummer nogle knogler. Det er formentlig nogle af de knogler, som man under restaureringen i firserne pludselig ikke kunne henføre til bestemte gravstene i kirkens hovedskib.

Ved inspektionen i foråret 2005 var temperatur og fugtforholdene i denne krypt fine, og  kisterne havde ikke synlige tegn på råd. Fugtighed blev målt på væggenes overflader.


Gravkrypt nordøst for alteret

Krypten i korets nordøstre hjørne med nedgang bag alteret er formentlig indrettet af daværende sognepræst Thomas Kingo omkring 1671 foranlediget af, at hans fader Hans Kingo døde dette år. Krypten nævnes i et gavebrev fra 1701 som et af motiverne til gaven til kirken (den såkaldte Kingo lysekrone, som hænger umiddelbart vest for våbenhusindgangen). Senest i 1718 var krypten imidlertid solgt til sognepræst Peder Friis. 

Som følge af placering nord for alteret har krypten en uregelmæssig form, og den består af et tøndehvælvet rum med en tilgitret glug mod nord. Gulvet af røde teglsten er delvist sunket sammen. Adgang til krypten foregår ad en muret trappe, hvis trin er belagt med egeplanker, og som lukkes foroven af en dobbeltlem med kasselås. Hvert af lemmens fløje er gjort af én egeplanke og fæstnet til lemmens ramme med to bukkehornsbeslag. Selve gravrummet og nedgangsskakten står med pudsede og hvidtede vægge, og er smykket med sortmalede sørgedekorationer: afstribede kvadratfelter langs trappens trin og rudemønstret sokkelfrise i selve krypten.

Krypten rummer tre uidentificerede barnekister.  Den ene formodes at være et barn af Peder og Maren Friis, som døde to år gammel. De to andre er enten ukendte børn af sammen ægtepar eller de jordiske rester af kryptens tidligere beboere - Hans Kingo og dennes børn. Derudover huser krypten to voksenkister.  Den ene indeholder de jordiske rester af Peder Pedersøn Friis, som blev født i Svendborg den 29. september 1664, i 1695 blev kaldet som lærer ved Fridrichsborg skole, og den 3. februar 1703 som præst for Slangerup og Uvelse menigheder. Han døde den 26. december 1728.  Den anden rummer de jordiske rester af Maren Peders Datter, som blev født den 8. december 1664 i Ellerup på Fyn, og døde i Slangerup omkring 1729. Maren Peders Datters kiste er prydet af en oval kisteplade med rammeornamentik.

Kisterne i krypten bag alteret står ikke direkte på kryptens gulv men på jernvanger. Undersiderne af kisterne viste tegn på begyndende forrådnelse, og også en skammel viste ved inspektionen i foråret 2005 tegn på forrådnelse. Fugtigheden i denne krypt var mærkbart højere end i de to andre.



Utilgængelig gravkrypt i sydside af hovedskib

En fjerde gravkrypt giver sig kun til kende ved en tilgitret glug mellem sydmurens første og anden støttepille. Gennem gluggen kan man tydeligt se adskillige kister. Krypten er formentlig indrettet som familiebegravelse for Ebbe Jensen. En lem omtrent midt i skibet oven på en åben begravelse, som i 1851 ønskedes lukket, refererer muligvis til denne krypt.
Comments